Artiklen er på 29 sider og findes i K&K 108 Blik på Europa.
Fra artiklens indledning:
»Individet underkastes masserne. Det morsomme ved Buster Keatons film kan opsummeres i denne kendsgerning. Folkemasser forfølger, fastholder, slæber og vælter individet, masserne falder ned over ham og slår ham omkuld, han opsluges i elementerne og trækkes bort. Hos Keaton er masserne det |
|
spændingsfyldte grundlag, hvorfra ikke blot det spinkle og standardiserede plot, men også alle ophobningerne af unikke gags – det, som det hele i sidste ende drejer sig om – udspringer. Når politimændene er mange, når klaveret er tungt, når vejret er dårligt, når trappen er lang og stejl, så har det lattervækkende altid samme rod. Det er massen, der er blevet komisk.«
|