Artiklen er på 22 sider og findes i K&K 98 Fra den ny og den gamle verden.
Fra artiklens indledning: »Nærværende artikel, der fokuserer på fransksprogede forhold, beskæftiger sig med nogle metodiske implikationer af overgangen fra en snæver fokusering på fransk litteratur til et kraftigt udvidet genstandsfelt, der med et ikke ganske afklaret begreb kaldes litterær(e) frankofoni(er). Begrebet dækker over en særdeles heterogen virkelighed, og som det ofte er blevet anført, giver det ikke umiddelbart mening at anvende de samme litteraturhistoriske kategorier i arbejdet med en caribisk forfatter, der blander mundtlige fortælletraditioner med en vestlig |
|
litterær tradition, en algerisk forfatter, der kæmper imod et kolonialt betinget kulturelt herredømme, men på fjendens sprog søger at videreføre en litterær arabisk tradition, og så den belgiske eller schweiziske forfatter, der i flere henseender indskriver sig i den franske litteraturhistorie. Et helt grundlæggende spørgsmål i arbejdet med de frankofone litteraturer bliver derfor, om der gives en overordnet teoretisk ramme, der adækvat kan anvendes på tekster fra så politisk, kulturelt og sprogligt forskellige områder som Belgien, Canada, Antillerne og Afrika.«
|