Artiklen er på 17 sider og findes i K&K 96 Metonymi.
Fra artiklens indledning:
»I løbet af 1700-tallet sker der en udvikling inden for den engelske landskabshave, hvor retningen for helhedsbestræbelserne skifter karakter. Der arbejdes med de arkitektoniske elementer i haven, de fjernes, ændres eller suppleres, og den have, der kulturhistorisk kan ses i tæt sammenhæng med rationalismens oplysningsbestræbelser, transformeres til en have, som kan betegnes som ‘romantisk’. Med den romantiske have fritstilles havevandreren til at skabe egne associationer ud fra de indtryk og oplevelser, haven byder på. Det er en udvikling, der foregriber det moderne |
|
menneskes oplevelse af naturen. I det følgende vil blive undersøgt, hvordan denne oplevelse hænger sammen med havernes billedsprog. Landskabshavens organisering af enkeltelementer, der tilsammen udgør en helhed, gør det nærliggende at se på dens poetik, dvs. at diskutere dens brug af retoriske virkemidler. En retorisk læsning af haverne kan kaste nyt lys over, hvad der bevidsthedsmæssigt sker i de kulturhistoriske overgange og tydeliggøre, at der måske snarere end brud er tale om transformationer af eksisterende betydningsmønstre.«
|