Artiklen er på 18 sider og findes i K&K 95 Den moderne roman.
Fra artiklens indledning:
»Blanchots erindringsskitse er flækket på kryds og tværs af en lang række brud: Mellem det erindrende nu og den erindrede fortid, mellem den oprindelige »han« og det nutidige »jeg«, mellem erindring og narration, mellem det indre og det ydre, mellem mening og viden, mellem det empiriske og det essentielle.
Mit ærinde består i at vise, hvorledes disse skillelinjer løber sammen i en hel |
|
og helet jubel, på fransk »l’allegresse«. Blanchots L’instant frembyder et problematisk spektrum af angiveligt uoverkommelige brudflader, men til slut indsættes der i den et ubrudt og enhedsligt kontinuum, der er uberørt af distancen og traumet. Ikke en forsonet enhed, vel at mærke, men en neutral og indifferent fiktionsverden, gennemsyret af en kølig, utrættelig glæde.«
|