Artiklen er på 24 sider og findes i K&K 93 Efter postmodernismen.
Uddrag fra artiklens indledning: »Dialektikken mellem tomhed og fylde gør Melvilles Moby-Dick til et tvedelt univers, som hele tiden pendulerer mellem et meningsmæssigt for lidt og for meget. Enten er intet læseligt eller også er alt læseligt. Som læser af romanen har man en oplevelse af at fortabe sig i det uendelige fond af betydninger, idet man simpelthen er ude af stand til at tage romanens myriader af tegn ind i en samlende bevægelse. Omvendt fornemmer man samtidig, at der bag forvirringen blot gemmer sig en tom flade, |
|
man selv har været med til at fylde.
I det følgende læser jeg på det radikale kritiske potentiale som dette ustabile romanunivers giver i forhold til amerikansk kultur og selvforståelse anno 1850. Fokus vil ligge på romanens kritik af samtidens mytiske, religiøse og retoriske bestræbelser på med vold og magt at genoprette en stabil orden. Som modvægt hertil optræder kroppen som en sidste pragmatisk mulighed, der undslipper de diskursive bemestringer.«
|