Artiklen er på 23 sider og findes i K&K 93 Efter postmodernismen.
Fra artiklens indledning: »I det hele taget er det næppe muligt med bestemthed at afgøre, i hvor høj grad, og på hvilken måde, forfatteren Kafka lod sig påvirke af sin Kierkegaard-læsning. Men det er en udbredt opfattelse, at der er lighedspunkter mellem de to forfattere. I et berømt essay hvor Jorge Luis Borges lancerer den tese, at Kafka er så stærk en forfatter, at han skaber sine egne forgængere – og udpeger Kierkegaard til at være en sådan oplagt forgænger – skriver han således: »Den åndelige affinitet mellem begge |
|
forfattere er noget ingen er uvidende om (...).« I sit bidrag til en essaysamling, som blev udgivet i anledning af 100-året for Kafkas fødsel, foreslår Per Højholt, at man efterprøver Borges’ teori: »Eftersom vores egen Søren Kierkegaard er blandt Borges’ eksempler er det nærliggende at foreslå interesserede at efterprøve teorien på ham.«
Med nærværende essay melder jeg mig blandt de intereserede, Højholt efterlyser, for at undersøge i hvor høj grad, der er affiniteter imellem Kierkegaard og Kafka.«
|