Artiklen er på 18 sider og findes i K&K 92 Litteratur & Historie.
Uddrag fra indledningen:
»Der har i romanens receptionshistorie været en tendens til at læse fortællerens interventioner sammen med en generel analyse af Stendhals særegne stemme og stil. Derved er karakteristikken af fortælleren blevet sat i forbindelse med Stendhals andre romaner, hans biografi og tænkning generelt. Særligt Victor Brombert har grundigt beskrevet fortællerens idiosynkratiske og polemiske stemme i Rødt og sort samt hans alvidenhed og psykologiske kompetence. Bromberts karakteristik beskriver dog ikke fortællerens rolle udtømmende. |
|
Fortælleren fremtræder nemlig i begyndelsen som en selvstændig karakter i romanen, og man kan ud fra de almene sandheder, han udsiger, og hans følelsesmæssige engagement historisere stemmen i forhold til en romantisk diskurs fra Rousseau. Jeg argumenterer altså for, at fortællerstemmen er en ideologisk stemme, som indeholder historiske diskursive træk, der er forskellige fra Stendhals øvrige romaner og tekster, og som retter sig specifikt ind i romanens problematik.«
|