Artiklen er på 5 sider og findes i K&K 92 Litteratur & Historie.
Uddrag fra forordet:
»Umiddelbart kunne det således se ud til, at litteraturen og litteraturkritikken har overvundet historien, men det betyder samtidig, at skellet mellem litterære og ikke-litterære tekster er nedbrudt, og at forestillingen om skønlitteraturens særlige æstetiske kvaliteter udviskes. Den amerikanske ‘new historicism’ læser igen litterære værker i deres historiske kontekst uden interesse for deres mulige ‘litteraritet’; litteraturstudierne omformes til kulturstudier, og litteraturhistorien opsluges af kulturhistorien. |
|
Synet på forholdet mellem litteratur og historie er således svinget fra den ene yderpol til den anden blot inden for de sidste 100 år. Det har skabt øget opmærksomhed over for de litteraturforskere, for hvem det lykkedes at finde en holdbar balance midt i mellem. Erich Auerbachs Mimesis er et af de værker, hvis autoritet ikke er blevet undergravet af de skiftende teoretiske strømninger [...] Dette nummer af K&K tager også udgangspunkt i Auerbach.«
|