Computer-teknologien er en betydningsfuld teknologi. I takt med at betydelige ressourcer gennem de senere år er blevet investeret i teknologiske fornyelser, er den kommet til at spille en stadig mere betydningsfuld rolle. I 1983 var computeren således blevet så betydningsfuld, at det amerikanske blad Time valgte den til at udfylde den rolle, man normalt tildeler årets mand eller kvinde. Hvad computeren så faktisk betyder - for samfundet, kulturen - er der imidlertid |
|
ikke sat nogen pris på. Kulturanalysen beskæftiger sig netop med betydninger og betydnings- systemer.
Dette nummer af K&K, som har Computer-kultur som tema, har sat sig for med udsigtspunkt fra kulturanalysen at kigge på, hvad computeren og informationsteknologien betyder. For samfundet og den individuelle erfaring. For arbejdslivet og bevidstheds- og underholdningsindustrien. For sproget, kommunikationen, kunsten - og kulturen. |