H. C. Andersens kejser er hverken påklædt eller nøgen. Hans nye klæder er usynlige for det lille barn, der har sine sansers uhæmmmede brug, men synlige for alle andre, der er indforståede med en bestemt social orden. På samme måde er der i alle tekster synlige og usynlige lag, som forfattere og læsere kan konstruere og dekonstruere i en stadig bearbejdning |
|
af de sociale koder.
K&K 62 bringer seks artikler om grænserne mellem det synlige og det usynlige: om psykoanalysens fortrængningsbegreb, om kvinderne i postmodernismen, om Paul de Mans rehabilitering af forfatter-intentionalismen, Freuds narrative sandhed og om seere og kritikere foran TV-skærmen. |