Artiklen er på 22 sider og findes i K&K 90 Rum og sted.
Uddrag fra artiklens indledning:
»New Jersey, Manhattan og Brooklyn er de amerikanske fixpunkter i Paul Austers foreløbige livsbane. En oplistning af forfatteren Paul Austers foretrukne settings er enslydende. Det er karakteristisk for Austers forfatterskab, at han gang på gang vender tilbage til selvbiografiens steder, endog til præcist angivne adresser hvor han har boet. Det skyldes, hvad angår det litterære oeuvre, ikke forfatterens behov for lokalkendskab, for man finder ikke detaljerede stedsbeskrivelser hos Auster. Forklaringen ligger snarere i det forhold, at stednavnene og adresserne udgør pejlingspunkter for meditationer over selvet og identiteten. Ved at indlægge en selvbiografisk geografi i værkerne – her tænker jeg især på trilogien, men også på Moon Palace og Leviathan – skabes et tekstrum, hvor forfatteren kan navigere mellem og forbinde selvbiografiske steder med sætningernes baner. Tekstens miniunivers sætter på den måde forfatteren i stand til at iscenesætte betydningen af at opholde sig på steder, flytte sig og vende tilbage til samme sted. |
|
Jeg vil i denne artikel arbejde med dele af Austers forfatterskab på baggrund af en spatial betragtning og vise, hvorledes denne tilgang kan belyse såvel tematiske som formmæssige aspekter i værkerne. Det er især identitetstematikkernes mange spatiale udtryk, deres rumlige formgivning, der behandles. I forbindelse med The New York Trilogyog specifikt den første del City of Glass sætter jeg fokus på gangens betydning, dens selvudforskende og værensforglemmende funktion og det betydningsfelt, der trækkes op mellem gåturenes baner i Manhattans grid, skriften og læsningens bevægelse. I romanens optegning af gangens ruter på kortlignende blade bliver skridtene i gaderne direkte omsat til ord og betydning. Auster anvender i forbindelse med psykologiske og erindringsrelaterede tematikker et motivsæt, som også kan analyseres på grundlag af en rumlig betragtning. Det gælder blandt andet værelset og æskens markante funktioner i trilogien og i »The Book of Memory« fra The Invention of Solitude. Afslutningsvis behandles selve rumrepræsentationen i værkerne, og det er her jeg vil inddrage Austers filmarbejde.«
|