Det retoriske og det dialogiske ved teksters måde at fungere på forekommer nu mange mere interessant end det klare budskab, man tidligere mente at kunne finde i dem. K&K 79 handler om traditioner og teorier, hvori denne tekstopfattelse står centralt.
Det gælder i høj grad i den retoriske tradition, der siden antikken har haft en relativ sandhedsopfattelse som kerne, selv om den i lange perioder har været spændt foran eller bagved andre vogne. Den indledende artikel trækker nogle lange linier gennem denne historie og belyser retorikkens indtog i moderne litteraturteori, i USA fra Kenneth Burke til Paul de Man, i Frankrig hos Barthes, Genette og Todorov. |
|
Retorikkens flerhed af meninger og Bachtins teori om teksters dialogiske karakter er tankemæssigt beslægtede. K&K 79 bringer den første oversættelse af Bachtin til dansk, direkte fra den russiske originaltekst.
Også psykoanalysen fremtræder i et nyt lys. K&K 79 indeholder en artikel, der med inspiration fra bl.a. Winnicott og André Green argumenterer for at opfatte den analytiske relation ikke kun som narrativ, men som dialogisk. Et beslægtet synspunkt demonstreres i en filmanalyse af den psykoanalytisk orienterede instruktør Nicolas Roeg. Endelig afsluttes med en introduktion til Bourdieues litteraturanalyse. |