Se kurv Betal Information
Velkommen Faglitteratur Tidsskrifter K&K Skønlitteratur E-tekster
  Start søgning
 
  - Om Tidsskriftet K&K
- K&K 1-108
 
  Tidsskriftet K&K

K&K 81 Rousseau/Perec/karakteren Dr. Caligari/Greenaway

24. årgang, nr. 1

kr. 50,00   


Der opnåes mængderabat ved køb af flere K&K-numre/eksemplarer før 25.årgang (se Rabat). Rabatten bliver automatisk fratrukket, når flere numre lægges i kurven.
ISBN 87-7332-181-8, 144 sider, Paperback, 1996.


Mange af Rousseaus tanker kom til at gå ind i den vestlige kulturs almindelige forestilling på så grundlæggende et plan, at de synes at have været der altid. Med udgangspunkt i Emile beskriver Anne Scott Sørensen, hvordan Rousseau opbyggede et sæt af forestillinger om de to køns egenart.

Den franske forfatter George Perec har ikke haft samme status i offentligheden som eksempelvis en Robbe-Grillet. Gennem nogle interessante skift mellem marginalisering og popularitet er han nu ved at blive endegyldigt kanoniseret. Carsten Sestoft placerer forfatterskabet i en moderne fransk litteraturhistorisk kontekst.

Litterære teksters gestaltning af menneskelige karakterer har hidtil ikke


påkaldt sig stor opmærksomhed fra tekstteoretikernes side. Per Krogh Hansen gennemgår en række måder at tematisere problemet på i litteraturen og i litteraturteorien. Sigtet er at få karakterdannelsen nybehandlet som et centralt tekstteoretisk problem.

Dr. Caligaris Kabinet er den tyske, ekspressionistiske stumfilms mest kendte værk. Jan Esmann genser og analyserer det med en ny optik, som 80'ernes teoretiske vendinger har muliggjort.

Peter Greenaway er blandt meget andet også ophavsmand til en opera: ROSA, A Horse Drama (1994). Jacob Greve udreder tråde og betydninger i dette mærkelige, grænseoverskridende operaeksperiment.





Indhold
Side 7 - Forord [K&K 81]
Side 9 - Anne Scott Sørensen: »Opdragelsen, læsningen og kønnet hos Rousseau«
Side 27 - Carsten Sestoft: »Marginalitet og kanonisering. Georges Perec i det litterære felt«
Side 53 - Per Krogh Hansen: »Mennesket i teksten. Om karakterbegrebet«
Side 89 - Jan Esmann: »Dr. Caligaris Kabinet rekonstrueret - eller dekonstruktion anno 1919«
Side 119 - Jacob Greve: »Greenaways hæse drama«
Side 137 - Anmeldelser [K&K 81]
 
   
 webmaster