Gud skabte landet, og mennesket skabte byen, siger et bevinget ord. Som menneskeligt skaberværk er byen også blevet anskuet som et kunstværk, og i mange kunstværker er byen det afgørende motiv.
Som polis har byen siden antikken pr. definition inviteret til politiske analyser, men i K&K 82 er fokus rettet mod sammenhænge mellem by og kunst, mellem urbanitet og æstetik. I en række |
|
artikler belyses det, hvordan erfaringer med byen og bylivet er blevet tilegnet og artikuleret i arkitektur, litteratur, musik og kunst. Dermed vides perspektivet også ud fra kunst til kultur.
I begrebet om urbanitet krydses vejene mellem kunst, kultur og sociologi. Eller som det lapidarisk konstateres på Københavns Rådhus: »Saa er By som Borger«. |