Artiklen er på 10 sider og findes i K&K 88 Feminisme og litteraturvidenskab.
Fra artiklens indledning:
»Jeg blev i sin tid bedt om at anmelde bind IV af Nordisk kvindelitteraturhistorie – det er det bind, der omhandler perioden 1960 -1990. Den periode kender jeg ikke så meget til, ud over at jeg selv har levet i den. Jeg foreslog i stedet at give en samlet anmeldelse af litteraturhistorien, når den på et eller andet tidspunkt var færdigskrevet. Det mente jeg at have mere forstand på. Jeg havde i sin tid været med til at redigere Dansk litteraturhistorie I-IX, og det gav da en række erfaringer. En del af dem er sikkert uvedkommende i dag. Andre burde ikke være det.
Det gælder især dem, der har at gøre med eksistensen eller ikke-eksistensen af et samlet historiesyn for litteraturhistorien. Det syn har ændret |
|
sig i løbet af de sidste 20 år. I sin tid skrev vi en litteraturhistorie på et historisk materialistisk grundlag. I dag findes det grundlag knap mere. Når synet på litteraturens udvikling har ændret sig så radikalt, har det jo at gøre med et almindeligt skift i de kulturpolitiske vilkår for opfattelsen af bl.a. litteraturens rolle. Men at det skift også berører kvindelitteraturen, bringer dens udvikling i en modsætning til den selv og dens egne forudsætninger.
Det er om det problem, jeg vil skrive i denne artikel, som skulle have været en anmeldelse. Jeg samler mine overvejelser om to paradigmer, men forud for dem vil jeg godt omtale det grundlag, jeg argumenterer ud fra.«
|