Artiklen er på 30 sider og findes i K&K 87 Maskerade.
Uddrag fra artiklen:
»Maskeradeinstitutionen var i det bredere perspektiv en raffinering af en mere folkeligt upoleret maskebrug, der levede videre knyttet til årstidfester og under idelig bekæmpelse fra verdsligt og gejstligt hold. Et reskript af 14.1. 1712 udstedte forbud mod bl.a. at maskere og forklæde sig og handler formentlig om maskeløb i julen; det sker under henvisning til den netop overståede pest. Men da en bestemmelse 20.12. 1726 om uorden bl.a. ved juletid tager forbudet op igen, denne gang også med henvisning til Danske Lov, og refererer til »Masquerede og Formummede«s adfærd,8 har der været bredere årsager end som så.
Det siger derfor sig selv, at da der efter Den store nordiske Krig indrettedes et offentligt forlystelsescenter i København, |
|
et danse-, musik-, spille-, maske- og komediehus, ja, da aktualiseres diskussionen. Altså den totalitet af aktiviteter, som hører under begrebet fest, og som bl.a. kendes fra de italienske operahuse. Det er de funktioner, som afbildes på Le Coffres loftmaleri [se forsiden], men altså nu i versionen borgerligt kommerciel institutionalisering af maskeraden. Festcentret havde frem til 1721 til huse i Giethuset, oprindeligt et kongeligt kanonstøberi, på Kongens Nytorv; men fra januar 1722 var placeringen i et nyt specialbygget hus i Lille Grønnegade, der senere på året kom til at danne ramme om det første professionelle nationalt-sprogede teater i Norden. Etablissementets privilegium angik såvel komedier som maskerader.«
|