En ganske ung mand kommer ved en tilfældighed til at overvære en voldtægt. Uden tøven griber han ind. Han handler spontant i ‘det godes’ tjeneste. Alligevel er det ikke helt så enkelt, bliver det gradvis klart.
Kaleidoskopisk viser Jørn Fabricius’ nye roman En tusindedel sekund tilværelsen som en serie blitzlys fra et kamera på brøkdele af sekunder. Med en dristig litterær teknik får vi direkte demonstreret, hvordan vi lever i en stadig afbrudt tale- og billedstrøm, som vi bearbejder inde i hovedet og sætter sammen til hele personer. Vi bilder os ind at kende dem ud og ind. Men gør vi det? |
|
Der er lag på lag i denne forunderlige roman, der forener en fed filmisk klippeteknik med et elementært spændingsdrive. Hvordan hænger de mange mærkelige og barske begivenheder egentlig sammen? Hvem er egentlig litteraten Gregers, officeren Tom, fotomodellen Louise, forfatteren Andreas?
Efterhånden føjer de mange tusindedele sekunder sig sammen til større mønstre. Foruroligende, men også fascinerende. Som synet af kvinden på bogomslaget – liggende på sengen, knivskarpt affotograferet af det blinkende neonskilt på den anden side af den snævre gyde. |
Skønlitteratur
