Artiklen er på 18 sider og findes i Nøgne billeder. De danske dogmefilm.
Fra artiklens konklusion:
»Når Italiensk for begyndere i forhold til Den eneste ene har en langt mere stereotyp karaktertegning og en meget svagt motiveret handlingsudvikling, hænger det selvfølgelig delvis sammen med den valgte strategi, den punktuelle, fjernsynsagtige fortælleform og ønsket om at tegne et gruppeportræt. Men jeg føler, at denne strategi – der ville klæde såvel en fjernsynsfilm som en |
|
uprætentiøs biograffilm – ikke i den aktuelle udgave med den valgte karakter- og miljøtegning ganske kan bære kunstfilm-prætentionen, og samtidig bringer det uorden i kvalitetsbegreberne, når publikum af indpakning og priser kan få det indtryk, at Italiensk tilhører en højere kunstnerisk kategori end Den eneste ene.«
|