Artiklen er på 18 sider og findes i Metafiktion - selvrefleksionens retorik.
Fra artiklens indledning: »Det metafiktive forbinder sig med en optik, hvor vor opmærksomhed forrykkes fra værkets referentielle funktion til at objektet for vor interesse bliver litteraturen selv. Vi får øje på den litterære tekst som sprogligt materiale og som led i en kommunikationsproces. Med Roman Jakobsons termer kan man sige, at det metafiktive er fremtrædende ved tekster, der priviligerer den emotive, den konative, den poetiske og den metasproglige funktion. Og med Anker Gemzøes begreber fra nærværende bog kan der fremhæves fire grundlæggende |
|
metalitterære aspekter, der også vil stå i centrum i det følgende, nemlig autor-, adressat-, sprog- og intermeta.
Inden for lyrikken er apostrofen et centralt fænomen i denne diskussion, idet denne fungerer i kraft af en række metafiktive funktioner. Der er i første række tale om autor- og adressatmeta, i anden om sprogmeta, da netop det apostrofiske også i vid udstrækning er karakteristisk ved sin form og stil. Endelig er også intermeta markant, som en følge af at brugen af apostrofen naturligvis på ingen måde er uafhængig af litterær tradition.«
|