 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
||
|
- Om litteratur - Om billeder og kunst - Om film og tv - Andet - Se al faglitteratur |
||
 Artikel
|
||
»Tid og logik - historisk set« |
||
Peter Øhrstrøm |
||
| Artiklen er på 28 sider og findes i Æstetik og logik. Alle synes at vide, hvad tid er, blot kan man ikke give en udtømmende sproglig forklaring på tiden. Artiklen gør gældende, at man ikke kan definere eller forklare tiden under henvisning til mere fundamentale begreber, men man kan sætte tiden i forhold til andre centrale begreber i tilværelsen. Mange har i tidens løb forholdt sig til begrebet: Aristotels,Augustin, Platon, Grundtvig og Kierkegaard. Tiden er ofte - ja, siden før-sokratisk filosofi - blevet anskuet cyklisk. I den europæiske tænknings historie er forestillingen om en cyklisk tid dukket op flere gange. I nyere tid må man først og fremmest henvise til Nietzsches idé om altings evige genkomst. Kristendommens gennembrud i Europa har imidlertid medført, at tankerne om en cyklisk tidsopfattelse er veget til fordel for en lineær/ bibelsk tidsopfattelse. Mennesket benytter sig af tid(en) som et |
pejlemærke, man orienterer sig efter i forhold til begreberne for-, nu- og fremtid, hvorfor tid er uløseligt forbundet med menneskelig erkendelse. Der er mange eksempler på logisk argumentation vedrørende tidslige forhold. Blandt de argumenter, som påkalder sig speciel opmærksomhed (og som derfor tilsvarende tildeles en prominent plads i artiklen) i denne forbindelse er f.eks. argumenterne for og imod determinisme: Er mennesket udstyret med en fri vilje, eller er dets oplevelse af at kunne vælge i virkeligheden kun en illusion? Artiklen spørger bl.a. til, om en løsning evt. skulle kunne findes i ideen om en forgrenet tid. I det hele taget tyder meget på, at (tids-)logik kan være et enestående hjælpemiddel til diskussion af de mange aspekteer, som har spillet en rolle i tidsbegrebets idéhistorie. |
|
