Artiklen er på 28 sider og findes i Æstetik og logik.
Alle synes at vide, hvad tid
er, blot kan man ikke give en udtømmende sproglig forklaring på tiden.
Artiklen gør gældende, at man ikke kan definere eller forklare tiden under henvisning til mere
fundamentale begreber, men man kan sætte tiden i forhold til andre
centrale begreber i tilværelsen. Mange har i tidens løb forholdt sig til
begrebet: Aristotels,Augustin, Platon, Grundtvig og Kierkegaard. Tiden
er ofte - ja, siden før-sokratisk filosofi - blevet anskuet cyklisk. I
den europæiske tænknings historie er forestillingen om en cyklisk tid
dukket op flere gange. I nyere tid må man først og fremmest henvise til
Nietzsches idé om altings evige genkomst. Kristendommens gennembrud i
Europa har imidlertid medført, at tankerne om en cyklisk tidsopfattelse
er veget til fordel for en lineær/ bibelsk tidsopfattelse. Mennesket
benytter sig af tid(en) som et |
|
pejlemærke, man orienterer sig efter i
forhold til begreberne for-, nu- og fremtid, hvorfor tid er uløseligt
forbundet med menneskelig erkendelse.
Der er mange eksempler på logisk argumentation vedrørende tidslige
forhold. Blandt de argumenter, som påkalder sig speciel opmærksomhed (og
som derfor tilsvarende tildeles en prominent plads i artiklen) i denne
forbindelse er f.eks. argumenterne for og imod determinisme: Er mennesket
udstyret med en fri vilje, eller er dets oplevelse af at kunne vælge i
virkeligheden kun en illusion? Artiklen spørger bl.a. til, om en løsning
evt. skulle kunne findes i ideen om en forgrenet tid. I det hele taget
tyder meget på, at (tids-)logik kan være et enestående hjælpemiddel til
diskussion af de mange aspekteer, som har spillet en rolle i
tidsbegrebets idéhistorie.
|