Artiklen er en tidlig version af Jamesons efterfølgende meget berømte artikel »Postmodernism, or, The Cultural Logic of Late Capitalism« (der blev genbrugt som titel på Jamesons artikelsamling fra 1991, hvor artiklen også indgik). Den giver en original analyse på et marxistisk grundlag af de moderne kulturfænomener, |
|
som syntes at ligge hinsides modernismen, som man kendte den i midten af det 20. århundrede. Artiklen indeholder analytiske nedslag på bl.a. van Goghs billede af et par gamle støvler, Warhols suppedåse og postmoderne arkitekturfænomener som Bonaventura-hotellet i Los Angeles.
Artiklen blev trykt i K&K 51 (1985), som er udsolgt, men den foreligger her i elektronisk form som »E-artikel«. |