Det måske mest centrale essay, hvor Lukács fremlægger sin realismeteori. Han tager udgangspunkt i en kontrastiv, konkret eksemplificeret analyse af, hvordan naturalisten Zola kun beskriver sin tids samfund som en færdig social kendsgerning, og hvordan Balzac som rigtig realist derimod er i stand til i gestalte samfundets udvikling som en samlet, levende proces.
Essayet giver med inddragelse af en række af det 19. |
|
århundredes markante forfatterskaber et vue over, hvordan Lukács opfatter hovedudviklingen i den realistiske romans historie.
Efter essayet følger en kort kritisk kommentar til det af Bertolt Brecht
Artiklen er en elektronisk version af artikel i Georg Lukács: Essays om realisme, bd. 1, Medusa 1978.
|