Artiklen sætter Günter Grass' Bliktrommen ind i romanens historiske baggrund såvel som i dens romanhistoriske genealogi.
Fra artiklens konklusion:
»Grass var således involveret i to typer generationskonflikt: på den ene side med intellektuelle forældre, hvoriblandt Adorno, på den anden side – som en af dem, der havde brændt fingerne – med hans forældres generation. Han forbinder |
|
disse to spørgsmål i én sætning i sin Nobelpris-tale: »Den eneste måde man kunne skrive efter Auschwitz var, hvad enten der var tale om prosa eller poesi, ved at blive erindring og forhindre fortiden i at høre op.«
Artiklen er en elektronisk version af artikel i K&K 95, der i sin helhed og i papirform kan købes her i Medusas webbutik: K&K 95 |